| Træning - klient historier |
Jeg har gået til ManuVision træning i 2½ år og har haft stor gavn af den og er faktisk blevet afhængig af den.
Det store fokus på åndedrættet har betydet meget for mig. Hurra, jeg kan trække vejret igen.
Hvor vejrtrækning før var anstrengende og foregik i øverste del af brystkassen, er vejrtrækningen nu blevet min gode ven. Den, der giver mig frihed i kroppen, og den der hjælper mig, når en øvelse er udfordrende og gør ondt.
Træningen har lært mig at give slip og lade det komme, der kommer og acceptere, at det sker.
Det er en lettelse, og det er blevet meget rarere at være i min krop.
Kroppen er blevet bevægelig og kan gi’ sig og kan meget mere, end jeg troede.
Det er egentlig lidt svært at skille træningen og behandling ad og sige præcis, hvad har træning gjort for mig, og hvad har behandling gjort, fordi kombinationen af de to er enestående.
Jeg har lyst til at stå på en bjergtinde og af mine lungers fulde kraft skråle ud over det hele, hvor godt jeg har fået det.
For mig er der i sandhed tale om før og efter.
ManuVision træningen får mine varmeste anbefalinger.
De bedste hilsner
Vibeke Buchardt Andersen
Glad storforbruger af ManuVision huset , Juli 2011 |