| Rikke Toft Boesen- Behandler i Helsingør |
Rikke Toft Boesen, født 1975.
Jeg er gift og bor i Helsingør, uddannet ManuVision Behandler og Træner og studerer ligeledes psykologi ved Københavns Universitet.
Jeg behandler i ManuVision Huset på Frederiksberg og i Helsingør Yoga Forening, hvor jeg også udbyder ManuVision Træning hver torsdag kl.18.15-19.45.
Både under behandling og træning vil jeg henlede din opmærksomhed tilbage til dig selv. Med indføling guider jeg dig i kontakt med din krop og din måde at være dig på i relation med andre. Ofte bliver to modsatrettede bevægelser (f.eks. viljestyrke og evnen til at give slip - give op) synlige undervejs i forløbet og via din opmærksomhed herpå, kan en proces begynde i at skabe balance.
Jeg har oplevet en stor glæde ved selv at arbejde med min krop igennem behandlinger, træning og kost. Det er min krop, som først gør mig opmærksom på, at noget er galt og det, at jeg er begyndt at lytte til kroppens signaler, har givet mig en større frihedsfornemmelse. Jeg oplever, at når jeg giver plads til mine kropsfornemmelser og følelser, kan jeg bedre mærke mig selv, tage imod, men også sige fra overfor andre mennesker. Mine egne erfaringer, samt klienternes oplevelser motiverer mig som behandler og træner.
Kontakt info:
+ 45 29 60 12 47
|