Behandling af stress

Livet er for kort til stress 
Vågner du om natten, vrisser du ad børnene, og glemmer du dine aftaler? Føler du dig magtesløs, selvom du løber hurtigere og hurtigere? Nogle opdager først, de har stress, når de besvimer på jobbet eller bryder grædende sammen midt i et møde. Men jo før du tager stress alvorligt og gør noget ved det, jo bedre.

Effektiv stressbehandling
ManuVision Kropsterapi nedsætter dit stressniveau og giver dig værktøjer til at forebygge stress i fremtiden. Med tryk, massage og pulserende bevægelser afspænder vi muskulaturen, så der bliver plads til dit åndedræt, og nervesystemet falder til ro.

Samtidig guider vi dig til større kropsbevidsthed. Hvor gør det ondt? Hvor spænder det? Hvordan er din vejrtrækning? Først når du er i stand til at mærke efter, kan du arbejde med din stress, være til stede i nuet og træffe gode beslutninger for dig selv.

ManuVision Kropsterapi giver dig:

  • Mere ro
  • Friere åndedræt
  • Større overskud
  • Bedre adgang til dine følelser
  • Følelsen at smide en tung byrde
  • Mindre stress!

Målet er, at du finder tilbage til dig selv og kan forblive stressfri. Altid.

Book behandling i dag.

Hvem får stress? 
Det er en myte, at stress skyldes perfektionisme, lavt selvværd eller en bestemt type personlighed. Stress er blevet en folkesygdom og kan ramme alle. Hvis turen nu er kommet til dig, bliver du medlem af en meget stor klub, desværre.

Hvorfor får vi stress?
Stress er en naturlig måde at reagere på et længerevarende pres, og presset kan komme fra mange sider. Fx fra urealistiske deadlines, for mange opgaver og for lidt indflydelse på jobbet. Det kan skyldes dødsfald i familien, sygdom og skilsmisse, og det kan have rod i arbejdsløshed, flytning og mange andre helt almindelige oplevelser.

Stress er farligt
Når du har stress, er kroppen i konstant alarmberedskab. Musklerne spænder op, kortisolniveauet stiger, og organerne kommer på overarbejde. Fortsætter det for længe, risikerer du at brænde sammen både fysisk og psykisk. Heldigvis findes der en udvej, og den går gennem kroppen. Vi glæder os til at se dig.

Vi glæder os især til at se dig få det bedre.

Tilskud til stressbehandling
Vi anbefaler, at du kontakter dit forsikringsselskab for at høre, om du kan få tilskud. Blandt andet har vi et samarbejde med Codan Care om behandling af klienter med stress.

Book ManuVision Kropsterapi

ManuVision Behandling ApS · CVR: 39071606 HandelsbetingelserBetlaingsformer